Villigheden til at omgå loven burde ikke være et konkurrenceparameter, men det er det i dag.

Milva Encyclopedia Webinar

På hvilket vidensgrundlag laver vi miljøkortlægninger i Danmark? Hvilke miljøskadelige stoffer indeholder vores huse, og hvor finder vi dem? Hvad er årsagen til, at næsten 1/3 af nedrivninger med private borgere som bygherrer er ulovlige? Hvad ved branche og tilsynsmyndighed egentlig, og har de fagligheden til at sikre et højt niveau?

Det er nogle af de spørgsmål, som danner grundlag for både webinaret og de to nedenstående rapporter. Vi har gennem flere år oplevet skiftende krav med stor forvirring på området til følge. Forvirring som gør det svært at levere en konsekvent høj kvalitet og samtidig være konkurrencedygtig. Som privat borger er du prisgivet din entreprenør eller rådgivers faglighed, hvilket kan være meget farligt, som rapporterne her vil vise. Det er et fåtal af entreprenører og rådgivere, som rent faktisk besidder kompetencerne til at levere et lovligt eller retvisende resultat.

Det er problematisk og konkurrenceforvridende, at lovbrud accepteres af tilsynsmyndigheden. Det er umuligt for branchen at forbedre sig, at udvikle nye teknikker eller blive enige om en fælles standard, hvis alle med en gravko fortsat kan få lov til at vælte huse på ulovlig vis, og hvis firmaer med flotte firmalogoer og mange ansatte ikke leverer den kvalitet, de påstår.

Villigheden til at omgå loven burde ikke være et konkurrenceparameter, men det er det i dag. Og det skader din, din families og din nabos sundhed og pengepung. For det er ikke bygherre, der betaler regningen – det er os borgere, ligesom det er os borgere, som udsættes for en sundhedsrisiko, hver gang bygherre skal spare penge på et asbestprøveudtag.

Det er et fåtal af entreprenører og rådgivere, som rent faktisk besidder kompetencerne til at levere et lovligt eller retvisende resultat.

Hundrede kortlægninger

Hvad er der af miljøfarlige stoffer i et almindeligt hus

Hvor mange prøver skal der til for at kortlægge mit hus? Er der asbest i fliseklæb? Hvad indeholder malingen på min stuevæg? 

Det er nogle af de spørgsmål som vi ofte møder i vores arbejde som bygherrerådgivere, og vi har derfor forsøgt at belyse dem i denne rapport. Rapporten er en analyse af 100 miljøkortlægninger, som vi har foretaget af enfamilieshuse i 2020, og den giver et indblik i, hvilke miljøskadelige stoffer det typiske danske hjem indeholder.

Rapporten er ikke et facit – kun en vejledning. Hvad dit hus præcist indeholder, kan kun en kortlægning svare på. Vi vil årligt opdatere rapporten med de nyeste tal, baseret på vores digitale og statistiske dataindsamling gennem Milva værktøjet, så den giver et tidssvarende billede af den gennemsnitlige bygningsmasse i Danmark.

Hvis du eller I har interesse i flere tal og statistikker over de nedrivningsparate huses indhold eller har en idé til at bidrage til dataindsamlingen, så kontakt os endelig.

Milva

Har du interesse i en særlig type data eller en helt bestemt måde at få det præsenteret på, så kontakt ebbe@milva.dk for at høre hvordan vi kan dække dit behov, når vi lancerer værktøjet til branchen i efteråret.

Det rene hus er en myte

Mere end en tredjedel af alle enfamilieshuse indeholder asbest

De fleste danskere er klar over, at asbest er farligt. De fleste voksne danskere ved også, at eternittage kan indeholde asbest. Det er dog de færreste, som er klar over, at der i bløde gulve, murværk og i hver fjerde flise fra før 1988 også kan være asbest, og at det faktisk er til stede i mere end hver tredje hus, vi river ned. Selv når asbesten opdages, behandles det ikke altid korrekt. Vi kender nok alle en, som har pillet fliser ned i badeværelset i pinsen og kørt dem på lossepladsen i åben trailer. Pakkes det ikke ordentligt ind, spredes de farlige partikler under arbejdet og transporten til fare for alle de andre på villavejen.

Asbest påvist i 100 huse

  • Asbest 38%
  • Rent 68%

Det miljøskadelige stof, som vore kunder reagerer stærkest på, er asbest. Vi tror, at en del af forklaringen er, at der i mange år har været fokus på asbestholdige bølgetagplader. Vi kan i langt de fleste tilfælde uden at foretage en analyse vurdere, hvorvidt tagpladerne indeholder asbest. Asbest er dog blevet brugt i mange andre sammenhænge, og vi finder derfor anledning til at foretage analyser for asbest i 88% af de huse vi kortlægger.

185 affaldsanmeldelser i 25 kommuner

AKTINDSIGTSUNDERSØGELSE

Vi har over det seneste års tid foretaget en større aktindsigtsundersøgelse, hvori vi har undersøgt 185 kortlægninger og affaldsanmeldelser. Med denne undersøgelse forsøger vi at konkretisere og kvantificere mange af de udfordringer, som vi, sagsbehandlere og branchen generelt ønsker konkrete løsningsforslag til.

Vi har udvalgt store og små kommuner fra hele landet, for at forsøge at give så repræsentativt et billede af den nationale tilstand. Alle kommuner, sager og implicerede personer er anonymiserede, da hensigten er at belyse udfordringer og ikke personligheder. Som rapporten vil fortælle, er der i dag mange udfordringer i flere forskellige dele af processen.

Gratis, digitalt opslagsværk

Milva Encyclopedia

Vi vil lave et gratis opslagsværk til alle danskere med let adgang til viden om indholdet af miljøproblematiske stoffer i deres boliger. Om det er til en indledende vurdering, en kvalitetskontrol eller til det endelige tilsyn, vil alle – fagpersoner, som private – have gavn af, at den praktiske viden er nemt tilgængeligt og ens for alle.

Opslagsværket var oprindeligt tænkt som et åbent forum for alle interessenter, hvor kommunernes krav skulle være definerende for samarbejdet. Kommunerne, der er tilsynsmyndighed og kontrollant, skulle altså have været en væsentlig partner. Vi har dog måtte revurdere denne fremgangsmåde, da et samarbejde af denne karakter mellem en privat virksomhed og det offentlige bringer for mange udfordringer med sig.

I stedet vil vi udbygge opslagsværket med statistisk indsamlet data fra de kortlægninger, som udføres i Milva Appen. Med tiden vil datasættet være stort nok til, at det kan bruges videnskabeligt. Dette opslagsværk vil stadigvæk være gratis og åbent for alle – vores ambition har ikke ændret sig, men ventetiden vil være længere end vores oprindelige ønske, som var ultimo 2021.

Da vi ikke udvikler Milva E til os selv, men til hele samfundet, vil vi gerne indbyde jer til at deltage i udviklingsarbejdet, hvis I har lyst. Hvordan har I behov for at få dataene præsenteret i jeres branche? Er der noget vi skal lægge vægt på i analysen eller nogle nye parametre, som vi skal indsamle efter i selve kortlægningerne?