Når kommunen har godkendt din nedrivningstilladelse, skal du have udført en
miljøkortlægning af bygningen. Her undersøges hvilke potentielt sundhedsskadelige og miljøfarlige stoffer, som asbest, PCB, tungmetaller, PAH’er (tjærestoffer) og klorparaffiner, der findes i de dele af bygningen, som skal rivers ned.
Miljøkortlægningen skal efterfølgende bruges til at
anmelde affald til kommunen. Derudover er den nødvendig for at overholde arbejdsmiljøbekendtgørelsen, hvilket er dit ansvar som bygherre.
Men en grundig miljøkortlægning er også det bedste udgangspunkt for at få det bedste nedrivningstilbud. Når nedrivningsfirmaet på forhånd kender samtlige arbejdsopgaver samt alle miljøskadelige stoffer, kan nedriver give et tilbud, hvor mindre risiko for at ubekendte dukker op under nedrivningsarbejdet. Disse kan ofte være med til at vælte økonomien i nedrivningen.
Læs også vores guide Miljøscreening eller miljøkortlægning - hvad skal du vælge?OBS: Milva anbefaler som udgangspunkt altid en komplet miljø- og ressourcekortlægning. Så er der styr på alt – inkl. mængder, der er essentielt til anmeldelse af byggeaffald. Det er som udgangspunkt ikke tilfældet, når man får en miljøscreening. Læs hvordan vi kortlægger mindre projekter som enfamilieshus eller sommerhuse.